Kom og oplev et stort udvalg af de mange kvalitetsprodukter, det sydfynske område byder på. Vi har friske råvarer som frugt, grøntsager, æg og kød samt ost, syltevarer, saft, chokolade, bolcher, øl og endda lokal vin og gin.

Fra jord til byens bord

Byens Gårdbutik gør vejen kortere til lokale fødevarer og bringer sæsonens gode råvarer og lækre produkter fra gårdene rundt omkring på Sydfyn ind til forbrugerne i byen. Alle vores varer handles og hentes direkte hos producenterne – uden bindeled eller omveje.

Lokale fødevarer

Vores mission er at støtte og synliggøre mindre producenter fra Sydfyn & Øerne og inspirere vores kunder til at handle lokale varer – hele året. Vi udvælger varer der - så langt af vejen det er muligt – er produceret med lokale råvarer. Det er godt for vores sundhed, miljøet og væksten i lokalsamfundet. Når du handler hos os, er du med til at støtte små producenter, og du får friske råvarer, som er i sæson og ikke er transporteret langt. Samtidig får du håndlavede kvalitetsprodukter, der er unikke og ikke findes i ethvert supermarked. Vi kender alle vores producenter og kan give dig historien bag hvert enkelt produkt.

Nyd lokale produkter i butikkens cafe eller hyggelige gårdhave

I cafeen kan du nyde et let og lokalt måltid mad eller blot nyde en kaffe og kage eller et stykke fynsk produceret chokolade. Cafeen vil være åben til frokost, og du kan både sidde indendørs og udenfor i vores gårdhave.

Bag Byens Gårdbutik står AOF Center Fyn med en ambition om at skabe en social-økonomisk virksomhed, der kan være en rummelig arbejdsplads for mennesker på kanten af det regulære arbejdsmarked og bidrage med afklaring og opkvalificering. 

Åbningstider

Hverdage 10 – 17.30
Lørdage   10 – 14.00

Kontaktoplysninger
Byens Gårdbutik
Vestergade 25
5700 Svendborg
Telefon: 40642924